Allan A-Z. Baglåret

Anatomi:

Baglåret aka Hamstring består af 3 muskler:

Biceps femoris har 2 hoveder. Det lange hoved går fra siddeknoglen, og kan mærkes, hvis vi trykker ind på den nederste del af balden. Det korte hoved går fra lårbensknoglen, og hæfter på ydersiden af knæet på underbenet.

Semimembranosus går fra siddeknoglen, og hæfter på indersiden af knæet.

Semitendinosus går fra siddeknoglen, og hæfter lige under knæet på skinnebensknoglen.

Funktion:

Fælles for dem er, at de bøjer (flekterer) knæet, trækker benet ind mod hinanden (adducere), og trækker benet bagud.

I dag vil jeg fokusere hovedsageligt på de øvelser, der bøjer knæet.

Øvelser:

Seated Leg curl

Hvis man sætter sig i maskinen og bøjer over knæet, vil man træne alle dele af musklerne lige lidt. Ligesom med forlåret kan man manipulere lidt, hvilken muskel, man træner bedst. Samtidig kan man teste, om man har en mere dominerende del af hamstrings ved at kigge på, hvilken retning foden drejer under øvelsen.

Ved at udadrotere foden, så knæene peger udad, når benet er bøjet, får vi trænet ydersiden mere, altså biceps femoris.

Ved at indadrotere foden, så knæene peger indad, når benet er bøjet, får vi trænet indersiden mere, altså semimembranosus og semitendinosus.

Dette kan være relevant at vide især for folk, der bruger lårene meget som f.eks. fodbold spillere. Hvis man ser en tendens til, at benet går den ene eller den anden vej undervejs i øvelsen, kan man opdage en eventuel svaghed, så der kan korrigeres, inden skaden kommer.

Dette er kun et lille udpluk af alle de øvelser, man kunne lave for at træne musklerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

/* Animated Flaticon JSON Lottie */