Smertefri Super Signe

Allan om forløbet med Signe:

Jeg har lige en historie om “Super Signe”, som jeg endte med at kalde hende. Signe kom til mig for ca. 10 uger siden, for at finde ud af, hvordan hun kunne træne. Hendes problem var, at hun havde mange knæsmerter, når hun lavede noget, og var dermed også forhindret i at løbe, hvilket var et stort savn.

Knæsmerter og piskesmæld

Efter en snak omkring hele Signes smerteforløb, viser det sig, at knæsmerter ikke er det eneste, der irriterer. Signe har ondt i lænden, skulder og fra tid til anden spændingshovedpine som konsekvens af et piskesmæld hun fik for 3,5 år siden — ting der i høj grad sætter en dæmper på Signes hverdag.

Så i stedet for blot 1 times træning med fokus på knæ, blev det til 10 uger med fokus på alle smerteproblematikkerne.

Smertefri efter kun 10 ugers træning

Nu 10 uger senere, kan jeg kun sige, at jeg er HELT VILDT stolt af Signe og hendes disciplin. Efter sidste træningstime, får jeg en fantastisk besked, hvor Signe skriver, at hun lige har løbet 3 km. UDEN smerter i knæet, hvilket er første gang i 8 år!

Derudover har hun ingen smerter i lænden, stor reduktion af skuldersmerter og meget sjældent spændingshovedpine samt dage, hvor hun slet INTET mærker til konsekvenserne af piskesmældet

Træn dig smertefri

Som ovenstående forløb fortæller, behøver personlig træning ikke kun handle om at øge sin muskelmasse eller tabe sig. Med mig som fysioterapeut og personlig træner, kan det handle om at finde måder at træne smertefrit på eller træne sig fri for smerter, som Signe gjorde.

At have Allan som personlig træner, kan kun anbefales! Han er utrolig motiverende og meget engageret i sit arbejde. Allans hjælp har gjort, at jeg for første gang i ca. 3,5 år har haft en arbejdsdag uden smerter i nakke/skulder – det er vildt!!

Jeg har fået et sindssygt godt grundlag til selv at afhjælpe mine skavanker. Når man kan se effekten af træningen, har man i den grad lyst til at kæmpe videre for at nå sit mål, så TUSIND tak for hjælpen indtil videre – vi er jo ikke helt færdige endnu.

Signe Grave

Læs mere om personlig træning her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

/* Animated Flaticon JSON Lottie */